Fri fragt til pakkeshop v/køb over 499,-

Til og med 70x100 - INFO

Passepartout, Specialmål

Passepartout, Specialmål

Med en passepartout tilfører du dit motiv en elegant visuel omkransning i rammen.

Vi fremstiller passepartout efter dine ønskede mål og kan levere i stort set alle størrelser.

Se en guide til hvordan du bestiller HER.

21 varer

Faldende
pr side

Passepartout i specialmål

Har du et motiv i "skæve mål" så skal du vælge passepartout i specialmål. Gå til menuen Passepartout, specialmål og vælge den ønskede farve. Under produktet skal du indtaste højde (cm) og bredde (cm) - dette er ydermålene/rammemålet, dvs. målene på den ramme, hvori du skal montere passepartout'en. Herefter skal du indtaste størrelse på hul i passepartout.

Det er vigtigt at fremhæve, at ved passepartout i specialmål, skærer vi ydermål og hulmål præcis efter de oplysningerne du giver os. Det betyder at du her selv skal tage højde for et overlap til montering. Du skal være opmærksom på ikke at lave hulmålet samme strørrelse som dit motiv, da det så vil falde i gennem. vi anbefaler at du laver hulmålet 1 cm mindre på hvert led, så du har 5 mm til fastmomtering.  

Ved Passepartout i specialmål er det meste muligt. Du kan både bestille et passepartout med flere huller, eller få placering præcis hvor du ønsker. Vi anbefaler at du som minimum laver en kant på 2 cm og op efter.

 

Se eksempler herunder. 

 

Passepartout opmåling 1Passepartout opmåling 1
Passepartout opmåling 2Passepartout opmåling 2
Passepartout opmåling 3Passepartout opmåling 3

Hvilken farve skal jeg vælge

 

NATURHVID / VARM HVID
Forsiden af passepartout'en er varm hvid, hvilket gør den velegnet til mere traditionelle motiver såsom eksempelvis kunsttryk, der typisk har varme og relativt afdæmpede farver.

Farvebilleder generelt, sepia / bruntonede farve- og s/h motiver går glimrende i spænd med denne passepartout, men helt neutrale eller kølige s/h motiver anbefales ikke til denne type passepartout, da passepartout'ens varme farve kan få neutrale s/h billeder til at virke blålige.

 

PORCELÆNSHVID / LET VARM HVID / OFFWHITE
Forsiden af passepartout'en er let varm porcelænshvid med struktur, hvilket gør den velegnet til motiver, der har varme farver og/eller en hvid baggrund, der ikke er kridthvid eller kold hvid.

Passepartout'en anbefales normalt ikke til neutrale s/h motiver, da passepartout'ens let varme farve kan få neutrale s/h billeder til at få et let køligt/blåt skær. "Varme" s/h billeder kan dog fint bruges med denne passepartout. Den porcelænhvide passepartout er god til det meste, så hvis du er i tvivl, er den et sikkert valg. 

 

FROST HVID / NEUTRAL HVID
Forsiden af passepartout'en er neutral frost hvid. Den er især velegnet til s/h billeder, hvor dens neutrale hvide farve matcher tilsvarende neutrale s/h motiver uden at påvirke opfattelsen af dem i en køligere ellere varmere retning. Passepartout'en er også god til motiver med markante farver, hvor samspillet mellem motiv og passepartout giver et ekstra godt blikfang.

Ved motiver med meget varme farver bør man være opmærksom på, at denne passepartout forstærker effekten, således, at et varmt motiv kommer til at virke endnu varmere. Denne effekt kan naturligvis også bruges bevidst.

 

SORT MED HVID KERNE
Forsiden af passepartout'en er matsort, hvilket gør den diskret og ikke tager fokus fra selve motivet i billedet. Den sorte farve er meget mere alsidig end man skulle tro, og kan bruges til alle slags motiver. Den hvide kerne er synlig i den skråtskårne kant og fremhæver på den måde motivet.

 


Brug for hjælp

Er du stadig ikke helt sikker på om du har indtastet de rigtige mål, så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan i hverdage mellem 9.00-16.00 benytte dig at vores chatfunktion her på siden, hvor vi vil besvare dine spørgsmål hurtigst muligt. Vi sidder også altid klar til at hjælpe på [email protected] eller på tlf. 77 34 11 00

På vores YouTube kanal finder du diverse videoguides, som måske kan besvare nogle af dine spørgsmål. Du finder vores YouTube kanel HER